MATERIELUDLEJNING TIL BYGGE- OG

ANLÆGSBRANCHEN

Udlejning af kvalitetsmateriel til dit næste bygge- og anlægsprojekt


Hos ejendomsselskabet Lunderuplund tilbyder vi også udlejning af materiel, saxlifte, gaffeltrucks, trailere og containere til både professionelle håndværkere og private kunder i Midt- og Vestjylland. Vores udlejningsvirksomhed blev etableret i 2017 og udlevering af materiel foregår fra adressen Industrivej 4, 6870 Ølgod. Det er dog muligt at få leveret det ønskede materiel ude på brugsstedet efter aftale. Vi udvider løbende sortimentet med nyere maskiner i velholdt og god stand, så de kan klare de mange krævende opgaver ude på brugsstedet. Vores professionelle udlejningsafdeling har flere års erfaring med udlejning og vedlighold af byggemateriel, og står klar med gode råd og vejledning, så du kan komme godt fra start med dit næste projekt.


Kontrol af køreforhold på byggepladsen

Det er vigtigt at kontrollere køreforholdene på byggepladsen eller brugsstedet, inden du lejer tunge byggemaskiner og lifte, som fx vores JCB Teleskoplæsser eller saxlifte. Vær opmærksom på, at underlaget skal være stabilt nok til at bære maskinens vægt. Er underlaget for blødt eller ustabilt, kan maskinen ende med at sidde fast eller vælte, hvorfor der kan opstå risiko for materiel skade eller endnu værre personskade. Der kan med fordel udlægges køreplader for at sikre en mere sikker og pålidelig færden på byggepladsen for dig og/eller dine medarbejdere.


Klargøring og levering af materiel

Vores udlejningskonsulent og serviceoperatør udfører løbende service og vedligeholde på alt vores bygge- og anlægsmateriel samt håndværktøj, så det fungerer helt optimalt, når du skal bruge det. Vi sørger ligeledes for at din maskine er rengjort, smurt og tanket. Efter endt brug kommer vi og henter maskinen efter nærmere aftale, men du har dog mulighed for både selv at hente og aflevere maskinen på vores afhentningssted i Ølgod.


Lejevilkår- og betingelser

  • Såfremt andet ikke er skriftligt aftalt, fremgår lejepriser af den til enhver tid gældende prisliste
  • Tillægsydelser (leje af materiel med fører eller mandskabskurv m.m.) er ikke inkluderet i den anførte lejepris, men udlejes særskilt, såfremt andet ikke er aftalt
  • Lejeaftalen tager sin begyndelse fra og med den dag det lejede forlader udlejers adresse til og med den dag det lejede tilbageleveres til udlejers adresse
  • Den daglige leje beregnes for hele lejeperioden, uanset om det lejede materiel benytte eller ej
  • Alle priser er angivet ex. moms


Kontakt os

Vil du leje en af vores maskiner eller har du spørgsmål til vores materieludlejning, så er du velkommen til at ringe til vores udlejningsafdeling på mobil: +45 29 63 25 38 eller via e-mail: info@proanno.dk. Det gælder også spørgsmål vedr. gældende lejepriser, vilkår og øvrige betingelser.


Materieludlejning hos Lunderuplund ApS

Ring til os allerede i dag, og få et uforpligtende tilbud. Vi sidder klar til at hjælpe dig med at vælge den helt rigtige maskine, så du kan komme godt i gang med dit næste byggeprojekt.