Ejendommen byder på 92 m2 i to-plan med tilhørende udhus/garage på 15 m2. Stueplan er indrettet med en dejlig lys entré og trappe, der fører direkte op på 1. sal. Fra entréen er der adgang til et pænt køkken med trælåger og vinylgulv. Den hyggelige stue har trælaminatgulve, synlige bjælker og godt lysindfald. Der er samtidig adgang til et ældre badeværelse med badekar/håndbruser og gennemgang til godt værelse med udsigt til haven. Der er i forlængelse af stuen direkte udgang til husets skønne flisebelagte terrasse, hvor de lune sommeraftener kan nydes i fulde drag, mens børnene hygger sig ved den indrettede bålplads. Boligens 1. sal er helt nyrenoveret og indrettet med mindre repos samt to gode værelser med mange anvendelsesmuligheder.
Med til ejendommen henhører der en fin lukket garage med plads til indretning af værksted eller hobbyrum. Endvidere er der mulighed for parkering på begge sider af huset.
Hvidbjerg er den største by på halvøen Thyholm. Her findes både skøn natur, skoletilbud, offentlig transport, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, kulturelle oplevelser og Limfjorden inden for rækkevidde. Derudover ligger byerne Hurup Thy, Lemvig og Struer kun en halv times kørsel fra ejendommen.
Ejendomstype: Boligudlejning
Boligareal: 92 m2
Grundareal: 539 m2
Rum/værelser: 3/1
Antal etager: 2
Byggeår/ombygget: 1908
For nærmere information om ejendommen, kontakt ejendomschef Torben Haahr på mobil: +45 20 22 68 62 eller send en e-mail til: info@proanno.dk.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes